PÅ
VEJ TIL ØSTRIG 09. 10. 2014
Efter at være stoppet i DSB
efter 48 år, var jeg klar over en ting. Jeg ville en tur til GRAZ
og besøge min halvsøster - Edda, som jeg ikke havde set i… ja mange, mange år.
Nu skulle det være.
Torsdag den 9. oktober
tog jeg afsted. Jeg fik en tanke – nogen kalder det et ”black
in”. Jeg vil skrive lidt om, hvad jeg oplever undervejs.
|
Jeg
tog med toget fra KORSØR kl 07:35 til FLENSBURG. Hyggeligt igen at møde
et par tidligere kolleger og til og med en fynsk togpersonaleleder. Når man
føler sig velkommen. Det gjorde jeg i hvert fald, og det kan godt gøre lidt
ondt, for jeg savner dem sgu stadig; men lad det nu være. I FLENSBURG
kørte jeg med regionaltoget til HAMBURG. |
På
turen fra FLENSBURG til HAMBURG lykkedes det mig at tage
et par fotos af broen, da toget kørte henover DIE NORD-OSTSEE KANAL. Selv
om vinduerne var lidt snavsede, blev det da alligevel ganske udmærkede
billeder. På et senere tidspunkt ringede senere til Niels og fortalte det til
ham. Han blev interesseret, for desværre havde han altid kun kørt ad denne
rute om natten. Niels blev meget interesseret i at se disse fotos. Så dem får
han en dag, når jeg atter er hjemme i DANMARK. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Undervejs overlevede jeg
noget, som mange mennesker tror kun kan ske i DANMARK. Toget blev lidt
forsinket på grund af signaluorden undervejs. Ca. 10 minutter for sent i HAMBURG.
Men hvem gider bekymre sig om det? Det blev meddelt i højttaleren, at man ville
nå planmæssige forbindelser.
For første gang i mange
år gik jeg ikke, som jeg plejer, når Bjørn og jeg tager til HAMBURG,
direkte op på BIER BAR og fik mig en øl og en DIRTY HARRY eller en JÄGERMEISTER.
Jeg gik nemlig direkte hen til hotellet, som ligger ca. 10 minutters gang fra
selve HAMBURG HAUPTBAHNHOF. Undervejs undrede det mig lidt, at der
var så mange mennesker af udenlandsk herkomst på gaden på vejen til hotellet.
Der var især mange med turbaner og andre religiøse hovedbeklædninger og især var
der mange – ja undskyld udtrykket, negre, der fyldte gadebilledet. Det fik jeg
senere en kort forklaring på. Jeg fik tjekket ind på HOTEL POLO AM ZOB i ADENAUERALLE
7.
Nu var der virkelig en vigtig
ting, der stod på programmet. Nemlig hen på BODEGA NAGEL og få noget
mad – og ikke mindst en NAGEL BRÄU.
Da
jeg kom derhen, stod Indehaveren bag disken og vaskede glas. Han genkendte
mig med det samme. Han tørrede straks sine hænder og rakte mig hånden. Dejlig
velkomst. Tjeneren var en, jeg ikke havde mødt før. Jeg
fik bestilt ”DREI SPIEGELEIER”: Stegte kartofler med salat og 3 spejlæg,
og selvfølgelig også en NAGEL BRÄU. Jeg sikrede mig straks,
at de havde nogle flasker af deres udmærkede rom på hylden – NAGEL
RUM, for jeg havde nemlig besluttet at købe en flaske med til Edda.
Nu må jeg jo bare håbe, at hun kan lide rom. |
|
|
Nok en NAGEL
BRÄU og efter at have betalt regningen, gik jeg hen for at købe rom til
Edda. Jeg fik lyst til at købe en lille flaske til mig selv. Den kan jo nydes i
toget på vejen til MÜNCHEN og SALZBURG den næste dag i toget,
sagde jeg til indehaveren. Han spurgte mig, om det skulle være en størrelse 0,1
eller 0,2. Jeg besluttede mig for en 0,2. Til min meget store forundring sagde
han, at den var på husets regning. Jeg takkede mange gange og betalte.
Efter at have bragt
flaskerne op på mit hotelværelse, gik jeg en tur i HAMBURG. Jeg startede med
at gå en tur ned ad STEINDAMM. Der havde jeg aldrig været før. Gaden løber stort
set parallel med ADENAUERALLE. Hold da op
for en oplevelse. Næsten for hver fjerde/femte bygning stod der LYCAMOBIL
og INTERNETCAFE
på dørene og vinduerne til butikkerne - både i gadeniveau og i kældrene. De
solgte vist andet end taletidskort, kunne jeg se. Der var både slik,
grøntsager, aviser, erotisk legetøj og drikkevarer. Det hele så lidt mystisk og
dunkelt ud, når jeg fra gaden kiggede på vinduerne i kælderbutikkerne. Men jeg
havde jo heller ikke noget ærinde i de butikker, for jeg havde jo 2 dage
forinden, da jeg havde været i København, købt mig en ny mobiltelefon og internet
adgang til min ”Slæbbare” PC.
Det der undrede mig mest
var klientellet på gaden. Jeg havde en anelse, som jeg lige pludselig fik endeligt
bekræftet, da jeg kom lidt længere ned ad gaden. Der stod der en slank ung
pige. Hun var vel midt i 20’erne, godt ”lakeret”, men i knapt så velholdt tøj.
Hun sendte mig et stort smil, der straks fortalte mig, at hun var til salg. Jeg
kiggede hurtigt den anden vej og gik hastigt videre. Jeg var ikke klar over, at
jeg var så tæt på REEPER BAHN eller SCT. PAULI. Jeg drejede hurtigt til venstre
ad den næste gade og gik tilbage mod banegården og videre over i SATURN.
Næste dag i toget fik jeg en lille forklaring på, hvad det var, jeg havde
observeret. Området hedder SCT. GEORG, og der findes der mange
mindre luderområder. Det ”autoriserede område” er stadig i SCT. PAULI området, men
det uautoriserede område har bredt sig, og er nu kommet lidt nærmere på
banegården - specielt i dette område. Til dels styret af og domineret af
personer med udenlandsk herkomst.
I SATURN fik jeg købt et
cover til min helt nye mobiltelefon. I DANMARK koster det 279, - KR. Så jeg
satsede på, at det ville være billigere i Saturn. Det var godt jeg ventede. Her
kostede den 114, - KR i dansk valuta. Det var godt nok en prisforskel. Nå ja,
så røg der også lige 2 gange CD med, inden jeg nåede frem til kassen. Det ville
nok have undret nogle af mine venner, hvis ikke jeg havde købt bare en CD?
Derefter et smut i ROSSMANN
og købe lidt håndcreme og en ekstra deodorant – just in case og så selvfølgelig
også p g a prisen. Jeg faldt også lige for fristelsen til at købe 2 små
glaskrus, som jeg kunne drikke af på turen fra HAMBURG til MÜNCHEN
og videre til SALZBURG, og skulle der sidde et venligt menneske ved siden af
mig, kunne jeg jo altid byde på en lille en! Nu var det på tide med en
slentretur ned ad SPITALER STRASSE. Glæder mig allerede til at være der igen,
senere på året, til julemarkedet i Hamburg.
|
Når
man går på SPITALER STRASSE, Så skal man fortsætte også gå hele vejen
ned og lige se Rådhuset i HAMBURG. På
vejen derned passerede jeg et lille torv. Jeg kunne slet ikke undlade være
med at tænke på ”UNSERE HEIDI”, da jeg gik forbi torvet, hvor hun plejer at
have sin stand med ”GLÜHWEIN MIT SCHUSS”, når der er
julemarked. Det er helt klart, at Bjørn og jeg skal derhen til jul i år, og så
skal vi selvfølgelig også se boden med glasroserne. Historien om ”
UNSERE HEIDI” og støvlekrusene er en historie for sig selv. Det
var også passende med en lille tur ned og se AUßEN ALSTER.
Der er så smukt og roligt, når man sidder og kigger ud over vandet. |
|
|
Så
var det på tide med et gensyn med ”FRAU MÖLLER”! En gåtur ned ad LANGE
REIHE. Jo, jo ”FRAU MÖLLER” levede stadig. Jeg
sad udenfor og nød en mørk øl. Niels, du burde have været med. For her ville
du have oplevet noget, som både du og jeg ville have været umuligt. Ved
bordet ved siden af mig, sad 2 smukke unge kvinder. |
|
Det var ikke det, der var
det umulige. Men den ene af dem havde en CHIHUAHUA HUND med. Den var så
rolig, som jeg aldrig før har oplevet hund af denne race. Den sad bare og
kiggede, uanset hvor mange andre hunde, der passerede tæt forbi. Også selvom de
store hunde gloede på den, ja også selv om de knurrede lidt af den, forholdt
den sig helt rolig. Det var godt nok utroligt, når jeg tænker på Majas 2 hunde
af samme race.
På et tidspunkt, da
hunden vendte sig om mod mig, rakte jeg forsigtigt hånden hen mod den. Den ”smilte”
og snusede først til min finger, hvorpå den slikkede min finger ganske
kortvarigt og lagde sig ned igen. Jeg var forbløffet, og jeg spurgte dem, hvor
gammel det lille kræ er. Den er 2 år. Jeg fortalte dem om Majas 2 hunde - Choko og Mella. De kendte
godt til den slags og sagde så, at hunden, de havde med, nok var blevet
opdraget forkert. Vi sludrede lidt videre om alt og intet, indtil jeg gik
videre.
Jeg gik videre ad SCHMILINSKY
STRASSE. Den skulle efter min bedste overbevisning føre i retningen til
ADENAUERALLE
og dermed tilbage til hotellet. På vejen derned så jeg et mærkeligt skilt med
en tekst, jeg aldrig før havde set. Det så meget mystisk ud. Et hoved, der var
iført sort maske, horn og meget andet. På skiltet stod der: ”MÄNNERSCHWÄRM”.
Jeg fik skrevet ordet i min lille lommebog, for jeg ville da gerne vide, hvad
det tyske ord SCHWÄRM betyder. Det er nok en eller anden klub, hvor man leger
med rustningen eller noget i den stil!
Jeg kiggede i min tyske ordbog og fandt så ud af. Det betyder sværme. Og
nu viste det sig, at gaderne, jeg gik på faktisk sluttede, når man nåede frem
til STEINDAMM.
Altså der, hvor jeg havde været tidligere på dagen. Jeg gik til højre
af STEINDAMM
for at komme hjem til mit hotel. Den før omtalte ”lakerede” pige stod der stadig.
Næste dag i toget mod
München sad jeg ved siden af en nydelig dame. Vi faldt i snak sammen, også
selvom vi begge sad med hver sin PC og skrev. Det viste sig, hun kom fra FLENSBUG.
Hun havde tidligere boet i HAMBURG. Det var hende, der
forklarede mig det med prostitutionen, der havde bredt sig fra det
”autoriserede” område og længere op mod centrum af byen. Hun fortalte mig, at
der også var dukket en del homoklubber op i området.
Så skiltet med MÄNNERSCHWÄRM undrede mig ikke mere.
Nu var det ved tiden at
få lidt aftensmad på NAGEL BODGA. Aftenens tjener var
Harald, der hilste mig velkommen og fortalte, at han igen skulle i fjernsynet på
NDR3. En gang Gullasch Suppe med en NAGEL BRÄU og afsluttet med en IRISH
COFFEE. Harald fortalte mig, inden jeg gik, at jeg skal være meget,
meget opmærksom, hvis jeg gik ad en bestemt rute. Der skulle være en
demonstration ikke langt fra NAGEL BODGA. Der kunne jo evt. opstå
uroligheder. Da jeg kom ud, så jeg straks, at der holdt politi overalt ude på
gaden. Der var stadigt stille. Jeg talte med en af betjentene. Han fortalte mig,
at de ikke forventede ballade; men de var i beredskab, hvis der skulle ske
noget utilsigtet. Han fik ret – i al fald hørte jeg ikke noget fra mit værelse
på hotellet, selvom det lå ca. 200 meter fra stedet og jeg havde vinduet åbent
hele natten.
Aftenen sluttede med en
lille slentretur, hvor jeg lige gik en tur i EDEKA og købte IRISH
COFFEE. Altså de små pakker med 3 flasker, hvor der bare skal tilsættes
varmt vand og toppes med flødeskum. Dem skal Edda også have og så hjem på
hotellet og afprøve 3Mobil internettet.
Inden jeg lagde mig til
at sove, fik jeg skrevet dagens oplevelser på PC’en.